Nyhedsbrev 28.06.2017

onsdag, 28 juni 2017

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

GODT NYT
MIDSOMMER
ANLÆGSPULJEN
STAFET FOR LIVET
FORENINGERNES DAG
POLITIK OG SAMSKABELSE
HELE VERDEN TIL FØDSELSDAG
FREDERIKSHAVN PÅ RUTSCHETUR
NYHEDER FRA SAMARBEJDSPARTNERE


FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden
TILMELD ALLE FORENINGENS LEDERE TIL FUF NYHEDSBREV.

Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her.

Desværre er der gået en måned siden sidst. Det betyder, at dette nummer bliver en del længere end normalt, idet det skal dække helt frem til august. Læsere og følgere ønskes hermed en RIGTIG GOD SOMMERFERIE.

DEN DANSKE SOMMER
Sommeren er endelig over os, dermed ferie for nogle og lejre og arrangementer for andre. Foreningslivet er altid i gang. Hovedparten af kommunens spejdergrupper deltager sammen med næsten 40.000 andre spejdere i underlejr MØLLEN i Sønderborg på SPEJDERNES LEJR 2017. Et helt fantastisk arrangement, der virkelig er en sommerudflugt til Als værd. ”The Winner Takes It All” Frederikshavn Kommune bød ind med en storslået invitation, men tabte desværre et meget tæt opløb og blev en flot nummer 2.

Et andet sikkert tegn på sommer er midsommerens lyse nætter og en regnfuld Sct. Hans aften. Heller ikke 2017 var en undtagelse, men de mange foreningsarrangementer og bål blev tændt op, heksen fløj til vejrs med gnisternes himmelflugt, mens Drachmanns midsommersang overdøvede bålenes buldren. En herlig tradition, hvor også båltalerne manede til eftertanke. FUF styrelsesmedlem og byrådskandidat Steen Jensen deltog først i Ravnshøj og senere i Strandby ved Metodistkirkens Spejderes store bål. Strandbyspejderne bringer her et forkortet sammendrag

ANLÆGSPULJEN 2017 ANSØGES INDEN 1/9
Mangler din forening hjælp til at udvide eller vedligeholde dine klub- og foreningsfaciliteter, Det kunne også være tid til at investere i energiforbedringer eller tilpasse til nye aktiviteter, så læs her:
Folkeoplysningsudvalget yder hvert år støtte til folkeoplysende anlægsprojekter: Forandringer og nyetableringer af klub- og foreningsfaciliteter og energibesparende foranstaltninger i klub- og foreningsregi.

Ansøgningsfrist er den 1. september 2017. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tanja Hansen

Center for Kultur og Fritid, telefon 9845 9011. Eller spørg om råd hos FUF styrelsen på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Du opfordres til at læse regelsæt for anlægspuljen, inden du søger. Husk en fornuftig egenbetaling og en eget arbejde fremmer ansøgningen. Regelsæt og ansøgningsskema finder du HER
Ansøgningsskema, beskrivelse og indhentede tilbud sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Læs inspirationsmaterialet fra Lokale og Anlægsfonden længere nede i dette FUF NYHEDSBREV

STAFET FOR LIVET
FUF og Kræftens bekæmpelses lokalkomite inviterer igen foreningslivet til at deltage i årets stafet. Tilmelding til stafetten 2017 er åben. Stafet For Livet er noget helt særligt, det ved alle der har deltaget. Velkommen til Stafet for Livet i Frederikshavn den 12. og 13. august 2017 på Knivholt Hovedgaard. Mange foreninger har allerede budt ind, vær frisk og få en SUPER god foreningsoplevelse, med tid til eftertanke. Kom mange eller få til et venskabeligt træf og støt en god sag og det lokale arbejde. Der er åben for tilmelding, så du kan allerede nu oprette et hold på siden. Stafet for Livet 2016 samlede ikke mindre end 454.000 kr. ind. 11.562 sponsorerede kilometer blev tilbagelagt under selve stafetten af 580 mennesker. Nedtællingen er begyndt.

FORENINGERNES DAG I FREDERIKSHAVN
FUF, IS og FREDERIK inviterer endnu engang til Foreningernes Dag i gågaden Frederikshavn, LØRDAG d. 16. SEPTEMBER 2017 kl. 10.00 – 14.00. Temaet i år bliver ”Æbler” og farven er grøn. Giv gerne allerede nu et praj om Jeres forening ønsker at være med, send en kort mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. IS og FUF håber mange foreninger vil deltage og minder om den endelige tilmeldingsfrist d. 31. august. Læs mere i denne invitation fra FREDERIK

Se LOKALAVISENS omtale.

DATO FOR OPFØLGNINGSARRANGEMENT
FUF afholdt i november 2016 den store Forenings og Fritidskonference i Maskinhallen. Se oplæg og omtale.
Der er nu fastsat ny dato for det lovede opfølgningsarrangement med ”Danmarks ældste teenager” Søren Østergaard, som vil komme og føre foreningerne igennem en spændende og belærende aften d. 22. september 2017. RESERVÉR ALLEREDE NU DATOEN, det bliver en fantastisk aften, som starter med fælles spisning sidst på eftermiddagen. Flere personer vil medvirke og give ny inspiration til foreningslivet i Frederikshavn Kommune.

HELE VERDEN I FREDERIKSHAVN
Nu skal vi til at planlægge den tredje udgave af ”Hele Verden i Frederikshavn Kommune”. Maskinhallen var optaget den dato, der er meldt ud, så arrangementet bliver i stedet lørdag den 30. september kl. 10-15. Der er planlægningsmøde tirsdag den 15. august kl. 18.30 – 20.00 i Projektafdelingen, Gl Skagensvej 105. Mødet starter med spisning. Årets tema er fødselsdag. Hvordan fejrer man fødselsdag i forskellige kulturer? Det kan være sange, lege, mad, dans. Alle interesserede kan få en stand og være med til at fortælle om deres lands kultur og mennesker og om at fejre fødselsdag. Som tidligere år inviterer vi også lokale foreninger, som gerne vil i kontakt nogle af de 115 nationaliteter, der bor i Frederikshavn Kommune. På planlægningsmødet drøfter vi programmet for dagen, og som altid er vi meget lydhøre over for nye idéer. Af hensyn til maden, vil vi gerne vide, om du kommer til mødet den 15. august. Send besked til Bajro senest den 11.08.17 Vel mødt fra Anders Andersen, Stener Glamann og Bajro Terzic Integrationskonsulent Center for Arbejdsmarked, Direkte:98455704 Mobil: 2360 6479 mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

GODE NYHEDER
FUF vil gerne kvittere for den seneste måneds positive nyheder for foreninger i Frederikshavn Kommune. Først har en arbejdsgruppe omkring Kappelborg i Skagen fået indsamlet over en million til et nyt skateranlæg, en flot indsats for kommunens unge, stort tillykke….
Hernæst har økonomiudvalget netop besluttet, at tilføre Folkeoplysningsudvalget en halv million for dermed at fjerne overnatningsgebyret på kommunale skoler med tilbagevirkende kraft for hele 2017. En dejlig nyhed.
Sluttelig kan oplyses, at både MULTIHUS i Frederikshavn og VANDSPORTSHUS i Sæby begge har fået kr. 100.000,- til forprojektering, som nu er igangsat, meget mere herom senere i FUF NYHEDSBREV og på HJEMMESIDEN.

FORSKELIGE POLITIKKER OG SAMSKABELSE
Et af tidens modeord i Frederikshavn Kommune er SAMSKABELSE, dette går igen i mange af det store antal politikker, der i øjeblikket udgår fra politiske udvalg og arbejdsområder. Så få derfor lært, hvad det betyder.
Citat fra side 5 i socialpolitikken: SAMSKABELSE er et udtryk for nytænkning gennem fællesskab. Her er mulighed for frivillige og kommunale medarbejdere for at indgå i et tæt samarbejde om organiseringen af fremtidens frivillige sociale arbejde gennem udnyttelse af indbyrdes viden, ressourcer og kompetencer.
Filosofien er, at flere hjerner tænker bedre end én, og at vi som medborgere kan drage fordel af hinandens forskellighed og skabe en virkelighed, hvor frivilligheden har de bedste vilkår for at leve og udvikle sig.
Samskabelse har således størst mulighed for succes, hvis den finder sted der, hvor behovene og ønskerne er, nemlig lokalt.
Frederikshavn Kommunes medarbejdere ønsker derfor ikke at levere færdige løsninger, projekter eller opgaver. Disse skal i stedet udspringe af lokale behov, hvor udvikling og realisering sker i samarbejde mellem lokale frivillige organisationer, ildsjæle og kommunale institutioner.
For at evaluere og udvikle det frivillige arbejde vil Frederikshavn Kommune løbende arrangere dialogmøder mellem frivillige og kommunale repræsentanter”
foreligger den kommunale SOCIALPOLITIK, og senest en SUNDHEDSPOLITIK.
Vi har tidligere omtalt Grønt Råds FRILUFTSPOLITIK.
Der arbejdes fortsat med en ny FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK.
FUF har kommenteret dette, omtalt i FUF NYHEDSBREV 02.02.2017.
Der foreligger PT ikke mere end høringsudkastet, som ligger meget tæt op af tidligere politik fra 2012. FUF og enkelte foreninger har indgivet høringssvar og har efterfølgende været til møde. Resultatet kendes endnu ikke.

NYT FRA CENTER FOR KULTUR OG FRITID
CKF har for nyligt til alle folkeoplysende foreninger udsendt et fint nyhedsbrev med forskellig aktuel information. SPECIELT OPFORDRER FUF FORENINGER TIL AT GØRE BRUG AF TILBUDDET OM ET UDVIKLINGSFORLØB MED DGI KONSULENTER, SOM NU GRATIS TILBYDES ALLE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Nyhedsbrevet kan findes på foreningernes kommunale hjemmeside, hvor også tidligere udgaver ligger godt gemt. Bliv statist i NORSKOV og tag foreningsvennerne med. Der er også anden vigtig information, ansøgnings skemaer samt en kort og en lang udgave af den kommunale støtte ordning for foreningslivet ”Frederikshavner-ordningen”. Find det under ”Din forening” og se nyhedsbrevene ved at scrolle ned

Se CKF SOMMER NYHEDSBREV direkte her.     

NYT FRA LOKALE OG ANLÆGSFONDEN
Når man søger penge fra ANLÆGSPULJEN her 1/9 er det altid en god ide at have ekstra finansiering klar, Lokale og Anlægs Fondens PULJEPROJEKTER giver oftest op til 1/3 af budget for mindre foreningsbyggeprojekter. (Spørg evt. FUF om vejledning) I Årsmagasinet kan man se de projekter, som har fået penge i 2016 – desuden er der rigtig mange spændende nyskabende projekter beskrevet til stor inspiration. FUF har indkøbt et antal magasiner i hardcopy, men hent gratis det flotte ONLINE ÅRSMAGASIN2017.
I Frederikshavn Kommune opfordres foreninger og frivillige til at udnytte faciliteter og bygninger optimalt og øge belægningsgraden, når flere brugergrupper går sammen – Hent inspiration og læs om andres erfaringer i dette nye idekatalog SÅDAN KAN FORSKELLIGE FORENINGER LEVE SAMMEN.

NYT FRA DGI/DIF

FREDERIKSHAVN KOMMUNE FORTSÆTTER SIN RUTCHETUR NEDAF I TILSKUD TIL IDRÆTSANLÆG
Frederikshavn Kommune har altid prioriteret tilskud til børn og unges fritidsaktiviteter højt. Dette er der desværre vendt op og ned på, Frederikshavn Kommune har siden 2012 fortsat nedturen og er nu placeret i nederste halvdel af danske kommuner. En ærgerlig udvikling. Der er stor forskel på hvad kommunerne bruger, og statistik kan læses på mange måder. Men tallene viser, at besparelserne har ramt foreningslivet hårdt i Frederikshavn Kommune. Samtidig viser undersøgelsen også, at faciliteter igennem de senere år nærmer sig at udgøre op mod 90% af pengene på området. Penge til aktiviteter er faldet fra over 15% til omkring 12%. Læs mere om undersøgelsen her.

Endelig kan DGI også fortælle om foreningernes værdi i landsbysamfundene og om LANDSBYKLYNGER (bl.a. Den Bette Trekant omkring Voerså). Endvidere er der lærerige artikler om underretningspligt m.v.

NYT FRA DUF
Tip DUF om din sommer. For de fleste andre er sommeren lig med dvale, i Forenings Danmark sker præcis det modsatte. Sommeren er travl i Foreningsdanmark, det er her vi blomstre allermest, og hvor årets største aktiviteter afvikles. Og i DUF glæder vi os til en spændende, aktiv og inspirerende sommer sammen med jer. Vil I gerne fortælle om en sommeraktivitet, som I laver i din forening, så send endelig et tip til DUF på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

DUF arrangementer i efteråret 2017
DUFs arrangementer i efteråret er nu på plads, og tilmeldingen er åben. Vi har glædet os til at præsentere arrangementsoversigten for jer. Tjek den ud her og del den gerne med andre aktive i foreningslivet. OBS: Første arrangement er allerede den 15. august. Her har du mulighed for at komme med inputs til DUFs internationale retningslinjer.  

FRIVILLIG TIL DGI LANDSSTÆVNE
DGI holder landsstævne i Ålborg, der mangler stadig frivillige hjælpere FUF videresender bedre sent end aldrig opfordringen, som gælder ALLE typer foreninger: Har I lyst til at tjene penge til jeres forening og samtidigt få en smag af magien til DGI’s landsstævne? I tjener 40 kr. i timen som frivillig, som går til jeres forening. 25.000 idrætsudøvere i alle aldre skal sove, spise, fest og dyrke idræt på havnen i Aalborg. Vi har hårdt brug for folk, der vil være med til at bespise 6700 efterskoleelever i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Vagterne foregår enten tidlig morgen med at udlevere morgenmad og madpakker (04.30-9.30 eller 05.30-10.30) eller servering af aftensmad kl. 15-20 i hele uge 26 (D. 26/6-02/7). Hvis du har tid, lyst og lejlighed, så fyld gerne bilen op og tag nogle med fra foreningen Tilmelding via nedenstående links. Du skal først oprette en profil i Nemvagt, og derefter kan du se, hvilke vagter vi mangler at få besat.

Bespisning i Europahallen Morgenmad.

Lunch2to, Bespisning i Europahallen, Aftensmad.

Hvis du ikke selv kan få dig oprettet via links, kan du ringe DGI Nordjylland og tale med Elin Zachariasen på tlf. 79404156. Så kan hun hjælpe med at finde en vagt til dig. Husk at fortælle hvilken forening, du er fra. Hilsen Anja Rasmussen, Idrætskonsulent, DGI Nordjylland, Teglgårds plads 1, 9000 Aalborg, Mobil 40922547

VIDEO: UNDERVISNING OM FONDE
Hvis foreningerne vil lave samskabelse med toneangivende fonde, så skal de være klar på at betragte deres konkurrenter som samarbejdspartnere. De skal dermed gribe fondene og ansøgningerne an på en helt anden måde, end de har gjort tidligere. Så klar er meldingen fra Birgitte Boesen, indehaver af rådgivningsbureauet Büro CPH, der til daglig leverer rådgivning og analyser til en stor del af de danske fonde og foreninger.
Se din konkurrent som partner, ellers ingen penge

 

FUF ønsker alle sine medlemmer og nyhedsbrevs læsere en god sommer.

 

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Alif Kracht
Vendssyselgade 21 2 tv,
9000 Aalborg
Mobil 21279330
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP