Nyhedsbrev 17.05.2016

tirsdag, 17 maj 2016

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

FUF REGIONALE MEDLEMSMØDER NU I DYBVAD-HALLEN DEN 18 MAJ KL. 18.30

FUF OG FREDERIKSHAVN TEATERFORENING MED NYT SPÆNDENDE GAVETILBUD

ER KLUBBENS FORSIKRINGER I ORDEN – BESØG ROBIN HOOD PÅ KNIVHOLT 29/5

TILMELD LEDERNE TIL FUF NYHEDSBREV, NYTTIGT LINK TIL FUF OVERSIGTSKORT

HUSKEDATOER OG ET ”SNEAK-PEEK” TIL FORENINGS- OG FRITIDSKONFERENCEN

Nu kan I melde forslag om opgaver ind til Landsbypedellerne. Se mere på hjemmesiden
Vedhæftet finder I en invitation, som I kan dele ud og skabe opmærksomhed om Landsbypedellerne I jeres by. Se også Frederikshavn Kommunes facebookside vedr.
Landsbypedellerne, som I kan like og dele til jeres lokale facebooksider – hvor I samtidig kan spørge byen om forslag til by forskønnelses opgaver mm, som landsbypedellerne kan hjælpe med.

Frederikshavn Kommunes Facebookside

DEADLINE for indsendelse af forslag til opgaver er torsdag den 26.maj kl 12.00, Download skema fra hjemmesiden - Udfyld med jeres forslag - Send til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


INFORMATION OM FUF’s REGIONALE MEDLEMSMØDER, NU: DYBVADHALLEN
Denne gang inviteres foreninger specielt i Dybvad, Skæve, Syvsten og Hørby området onsdag d. 18/5 (ALLE interesserede er meget velkommen). 
Efter et særdeles vellykket og berigende møde i Ålbæk, 
fortsætter FUF rundturen i kommunen for gennem et antal mindre lokale og regionale distrikts møder, at komme rundt og snakke med foreningslivet om, hvad der rører sig lokalt. SE INVITATIONEN TIL DYBVADHALLEN,  Læs også Sæby Avis 
Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til nogle af FUF’s styrelsesmedlemmer, andre frivillige foreningsledere, folkeoplysningsudvalgets formand og også enkelte repræsentanter for Frederikshavn
Kommunes Center for Kultur og Fritid. Lejlighedsvis byrådspolitikere, samt medlemmer af råd og udvalg.

Foreløbig mødekalender (Ret til ændringer forbeholdes):
18. maj: Dybvad/Syvsten/Hørby
07. sept.: Ravnshøj/Åsted/Kvissel
21. sept.: Frederikshavn midtby
05. okt.: Skagen (alternativ Sæby)
12. okt.: Voerså/Lyngså/Præstbro (alternativ Østervrå/Thorshøj)
2017: Strandby/Elling/Jerup + evt. ekstra møder i Frederikshavn, Skagen, Sæby


FUF OG FREDERIKSHAVN TEATERFORENING MED ET NYT SPÆNDENDE TILBUD
FUF synes det er vigtigt, at udbrede kendskabet til nogle af de mange forskelligartede tilbud, som findes i Frederikshavn Kommune. 
Derfor har FUF indgået et samarbejde med Frederikshavn Teaterforening www.frederikshavnteaterforening.dk for, at påskønne den kæmpestore frivillige indsats, som lederne i FUF’s mange medlemsforeninger uge efter uge gør for Frederikshavn Kommunens børn og unge.
Derfor vil vi herfra, til læsere af FUF’s Nyhedsbrev, uddele et antal GAVE billetter til nogle af de mange  flotte koncerter, foredrag og teaterstykker, som Teaterforeningen afholder her i kommunen i 2016/17.
Der er tale om et antal ”LAST MINUTE BILLETTER”, som FUF og Frederikshavn Teaterforening udlodder gennem FUF nyhedsbrev efter ”først til mølle” princippet. Der kan kun bookes én gang pr. læser (MAX 2).
Når alle billetter er fordelt lukkes automatisk for systemet. Bookes mere end 2 stk. annulleres ordren.
For den hurtige læser, vil det NU være muligt, at booke de 10x2 billetter til PREBEN ELKJÆR TALKSHOW, på fredag, den 20. maj, kl. 17.00 i FFK Centret (Firmaklubberne) i Frederikshavn.
Se vejledningen for modtagelse af FUF gavebilletter længere nede i NYHEDSBREVET, FUF ønsker de heldige RIGTIG GOD FORNØJELSE og vender senere tilbage med nye fine tilbud.
Preben Elkjær giver et åbenhjertigt og oprigtigt indblik i sin karriere – både på klubhold og ikke mindst på det populære 1980’er-landshold, om dets gennembrud og storhedstid, men han fortæller også ærligt
og direkte om presset, forventningerne, opture og nedture og om bagsiden ved at være professionel  fodboldspiller. Hele showet styres af sportsjournalist Frits Ahlstrøm, der snakker om de fantastiske år
med dynamitlandsholdet, og alle deres succeser. Mon ikke de opfrisker de gode og nostalgiske minder fra 80´erne, hvor hele Danmark var ramt af fodboldfeber. En fantastisk tid for dansk landsholdsfodbold.
Efter seancen er der mulighed for at stille spørgsmål direkte til Preben, og få billeder og en autograf.

VEJLEDNING: Ønsker du et sæt af de 2x10 billetter klikkes HER
Herefter klikkes tilmeld/sign in, er der ikke flere billetter vil der stå LUKKET under antal, ellers vælges  ntal billetter (MAX 2), dette giver 2 fribilletter, tast Book, da prisen er kr. 0,- tastes videre med gå til bestilling/order, her indtastes navn, mobilnr og emailadresse (data kan lagres til senere brug) – HUSK  AT ACCEPTERE HANDELSBETINGELSER – om man vælger Dankort eller MobilePay er ligegyldigt, da det jo er gratis. HUSK mail og tlf. 
Tryk derefter på Bestil nu og du vil herefter straks modtage en SMS, hvis afkrydset og lidt senere en kvittering på mail, hvis korrekt bestilt.
Du er dermed ejer af 2 stk. GRATIS adgangsbilletter, en gave som TAK for din indsats som frivillig leder, Gavebilletterne eftersendes inden 36 timer. 
Billetterne printes herefter ud eller medbringes elektronisk.
Læs mere om Frederikshavn Teaterforening – og køb evt. ekstra billetter igennem linket til billetsalg


VIGTIGT AT FORENINGER OG KLUBBER HAR ALLE SINE FORSIKRINGER I ORDEN
Et rigtigt kedeligt syn mødte FUF styrelsesmedlem Peter Gislund, kredsleder for FDF Skagen, da han her i pinsen kom ud til deres flotte bålhytte, eller rettere de sørgelige rester af mange hundrede timers frivilligt arbejde og en super facilitet for børn og unge, som endda stillet frit til rådighed fra FDF Skagen.
Hvor er det trist når noget sådant sker, men samtidig viser det et endnu større behov for den indsats,
som gøres igennem det frivillige foreningsarbejde og de forpligtende fællesskaber. FUF ønsker Peter og
de øvrige ledere i Skagen FDF al mulig held og lykke i bestræbelserne for, at få fat i eventuelle hærværksbander, så de med tilgivelse kan inviteres med i foreningens arbejde, i hvert fald vil man have nogle motiverede og erfarne bålmagere næste gang der skal bages snobrød. Se Nordjyske.
Mange lignende faciliteter, lavet af frivillige i spejder grupper og FDF kredse, er igennem de senere år skudt op i Frederikshavn Kommune støttet af Folkeoplysningsudvalgets anlægspulje: 

Raftepladser, sheltere, bålhytter og andre gode muligheder for, at ALLE borgere kan nyde friluftslivets glæder. 
Det er fornemt og generøst. MEN SØRG FOR AT FORENINGENS FORSIKRINGER ER UP-TO- DATE, og de dækker.
De store korps og landsorganisationer er behjælpelige med forsikring, men også DUF afholder jævnligt bestyrelses-skole d. 26. maj, dette tema.
Stort alle større korps har forsikringer der dækker personskade, men hvad angår bygninger, kan det ofte være et lokalt anliggende. Se de respektive korps hjemmesider, kontakt landskontorerne eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for hjælp også DGI informerer på deres hjemmeside om forsikringsforhold for idræts klubber og foreninger.
Alle DIF’s specialforbund og medlemsforeninger er automatisk dækket af nogle fælles, kollektive
forsikringer, som er tegnet i Tryg. Få forsikringerne jævnligt gennemgået, FØR det er for sent.
Forsikringshjemmesiden hedder idraettensforsikringer.dk.


ROBIN HOOD DAGE PÅ KNIVHOLT 2016, LÆG VEJEN FORBI D. 28. 29, OG 30. MAJ
Det siges at Robin Hood levede sammen med sine venner i Sherwood skoven, efter han var dømt
fredløs, for at have sat sig op imod myndighederne, han tog fra de rige og gav til de fattige. Eventyret
lever stadig og kan opleves på Knivholt i Frederikshavn. Borgmester Birgit Hansen åbner arrangementet
(om Birgit tager gaver med fra de rige og giver til fattige foreninger, vil vi i FUF holde et vågent øje med)
Men i hvert fald lægges der op til et brag af en fest for alle aldre, når den nye fusions klub ROMITEA inviterer til ægte ridderdage med masser af fantastiske aktiviteter, læs pressemeddelelsen.
Man kan også følge de spændende forberedelser, og læse meget mere på ”Eventyret på Knivholt


MODTAGER LEDERE OG ANDRE FORENINGSINTERESSEREDE FUF NYHEDSBREV
Meld alle ledere/bestyrelsesmedlemmer og øvrige interesserede ind til at modtage FUF Nyhedsbrev – det gøres her
Finder I det lettere, at sende alle navnene og mailadresser i en liste eller i et regneark kan dette gøres ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Det er muligt at finde mange nyttige informationer i FUF’s tidligere nyhedsbreve her
Det er også muligt i søgefeltet på FUF's hjemmeside at skrive bestemte stikord, og så vil man kunne finde information fra tidligere nyhedsbreve.

BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I HELE KOMMUNENS MANGE BYER OG LANDSBYER
Skulle det have interesse at se hvor mange der bor i jeres område i bestemte aldersgrupper kan det ses på kortet fra FUF’s facilitetsundersøgelse i 2013
Klik blot på de blå felter (på IPad brug desktop version)
Det er opdelt for de tidligere skoledistrikter, og man kan vælge aldersgruppe ved klik ud for ”Alder”
Bemærk det kan tage lidt tid at hente kortet. Send evt. bemærkninger eller spørgsmål til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

VIGTIGE DATOER I 2016
HUSK 19. maj kl. 17.00 Uddeling af ”GODT GÅET” i Det Musiske Hus, Frederikshavn

Frem til 29. maj 2016                                       Ansøgning om sæson-bookning af kommunale lokaler

27. august 2016                                               Stafet for Livet

4. september 2016                                           FritidsMesse, (Tilmeldning)

12. november 2016                                          Forenings/Fritidskonference

MANGE SPÆNDENDE OPLÆGSHOLDERE ER ALLEREDE BOOKET TIL KONFERENCEN, RESERVÉR DAGEN.

KOM 12. NOV. OG LYT TIL BORGMESTER BIRGIT HANSEN BLANDT MANGE ANDRE AF FØLGENDE NAVNE:

MORTEN BRUUN Ex. Prof. fodboldspiller fra EM92 og TV6 studievært og foreningsfrivillig ildsjæl

BJARNE IBSEN Samfundsforsker fra SDU, med speciale i foreninger og idrætsaktiviteter

TORBEN STENSTRUP Forfatter og foredragsholder med speciale i fonde og forandring i foreningsliv

OLIVER VANGES Projektkonsulent hos Lokale- og Anlægsfonden med fokus på foreningsbyggeri

SØREN MATHIASEN Salgskonsulent og specialist i brug af ”PuljeGuiden” for klubber og foreninger

RENE MELVAD JØRGENSEN, Gadeidrætsspecialist fra DGI

JENS NYGÅRD NIELSEN, Foreningskonsulent fra DUF

MEGET MERE INFO OG FLERE NAVNE FØLGER…

FØLG FUF PÅ FACEBOOK 

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Alif Kracht
Vendssyselgade 21 2 tv,
9000 Aalborg
Mobil 21279330
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP