Projekt Karizma
HVAD ER KARIZMA?
Karizma er en ny retning for arbejdet indenfor kultur, erhvervs og oplevelsessektoren i Frederikshavn Kommune.”Karizma” er opr. græsk og betyder ”foræring”. Projektet ”Karizma” benytter de i forvejen eksisterende erhverv og oplevelses-ressourcer som en ”foræring” og tilfører dem nye kompetencer via mødet mellem brugeren, erhvervslivet, professionelle kreative, uddannelser og etableringen af nye markedsrettede netværk.
Dette skal ske ved at sammensætte de eksisterende kultur og oplevelsesinstitutioner, uddannelser, erhvervsliv, foreninger og ildsjæle i forpligtende fora.
Disse for at etableres under en ny organisation, ”Karizma”, som kommunikativt og faciliterende skal fremme udviklingen af nye brugerdrevne oplevelser. Erhvervslivet vil gennem det tætte samarbejde med kultur og oplevelsessektoren og brugerne kunne skabe nye produkter. På samme måde vil oplevelsessektoren gennemgå markeds og bruger rettet produktudvikling og fornyelse
FUF arrangerer i samarbejde med børne- og kulturforvaltninger 3 informationsmøder om dette projekt.
Disse møder er planlagt således
Mandag d. 14. juni kl. 16.30-18.00 i Skagen Fritidscenter
Torsdag d. 17. juni kl. 16.30-18.00 i Sæby Fritidscenter
Tirsdag d. 29. juni kl. 16.30-18.00 i Arena-Nord Frederikshavn.
Fra forvaltningen deltager Kulturchef Thomas Østergaard, samt Projektleder Jens Ole Amstrup.
Som inspiration skriver Jens Ole Amstrup denne korte orientering
Thomas og jeg vil fortælle om Karizma og vil gerne i dialog med jer/foreningerne om jeres udfordringer og hvad I ser - med afsæt i Karizma og jeres hverdag i foreningerne - af muligheder for samarbejde, udvikling, vækst, produktudvikling, viden, uddannelse, etc.
Vi tager udgangspunkt i korte oplæg om:
1. Karizma - baggrunden og de store linjer
2. Kultur og fritidslivets nye udfordringer - fra passive forbrugere til aktive medproducenter
3. Karizma Praksis - hvordan ser første fase ud - og hvordan skaber vi platforme for samarbejde og nytænkning blandt aktører på kultur- og fritidsarenaen?
4. Dialog - jeres tanker + en lille opgave til jer fra os :-)
--------------------------------------------------------------------------------
FrivilligJob.dk – find frivillige til din forening
På FrivilligJob.dk kan din forening søge frivillige – fx til værestedet, genbrugsbutikken, lektiecafeen eller til at hjælpe med foreningens kommunikation eller hjemme-side.
Med FrivilligJob.dk får I:
- øget synlighed
- frivilligjob-opslag på flere portaler
- en gratis og effektiv måde at rekruttere frivillige
Kom nemt i gang
- Gå ind på frivilligjob.dk > log in (foreninger)
- Opret et tast-selv opslag, hvor I beskriver det frivillige job, I mangler frivillige til.
I får tilsendt en mail med log in til jeres profil, hvor I kan lægge flere opslag ud og bruge FrivilligJob.dks mange andre features.
Spørgsmål
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte FrivilligJob.dk på tlf. 98 12 02 24 eller
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Nu for alle foreninger
Da FrivilligJob.dk blev lanceret i 2005, var den forbeholdt det frivillige sociale arbejde – men fra i år er Frivillig-Job.dk blevet udvidet, og portalen dækker nu alt frivilligt arbejde. Derfor kan du fremover finde opslag fra fx idrætsforeninger, spejderforeninger, amatørteatre, politiske ungdomsforeninger og natur- og miljøorgani-sationer på FrivilligJob.dk.
--------------------------------------------------------------------------------
Fortæl om jeres forening til en landsdækkende undersøgelse.
Fortæl om jeres forening til en landsdækkende undersøgelse, dette er overskriften på en stor undersøgelse som Dansk Folkemindesamling netop nu har iværksat.
Vi vil fra FUF gerne appelere til vores medlemsforeninger om at deltage i denne undersøgelse, da den vil kunne give et godt indblik i hvordan foreningslivet arbejdet.
Enkeltpersoner er også meget velkommen til at deltage i undersøgelsen.
Læs mere her








