Nyhedsbrev 28.09.2016

onsdag, 28 september 2016

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

GAVE FRA FUF TIL DE AKTIVE I FORENINGER
FUF SØGER UNGE TIL UNGEBYRÅD - REMINDER
SUNDHEDSUDVALGET INVITERER, TAG OG MØD OP
KOMMENTAR TIL KOMMUNAL BUDGET 2017 NY PULJE
FORENINGSKONFERENCEN OG NYT FRA DIF, DGI OG DUF

FUF’s nyhedsbrev sender også nyheder fra DUF, DIF og DGI,
ALLE KAN TILMELDES FUF NYHEDSBREV.
Tilmelding, debatindlæg og info, findes her

FUF SAMARBEJDE MED TEATERFORENINGEN
FUF vil igen give en GAVE og en lille erkendtlighed til foreningslivets ledere, frivillige medhjælpere og bestyrelsesmedlemmer. I samarbejde med Frederikshavn Teaterforening inviterer FUF denne gang til børneteater og den sjove forestillingen ”VILLADS FRA VALBY” som er en musikalsk fortælling for alle fra 5 til 100 år. Så inviter familien i det MUSISKE HUS, søndag d. 2. oktober, kl. 15.00. Det bliver en fest for børnene at opleve rigtigt teater i levende live.
FUF har købt et antal billetter, og da det er en familieforestilling udlodder vi i bundter af 3 stk. til læsere af FUF NYHEDSBREV, som tak for indsatsen for børn og unge i foreningslivet. Det er FØRST TIL MØLLE, send en mail med emnet VILLADS til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og billetterne fordeles i den rækkefølge mails indløber. Skriv navn, tilhørsforening og tlf. I vil så indenfor ca. 24 timer få besked om, I er blandt de heldige eller ej. Læs mere om forestillingen HER.

FUF VIDERESENDER EN SPÆNDENDE INVITATION
FUF vil videresende endnu en invitation fra Sundhedsudvalget til årets andet dialogmøde for alle foreninger og organisationer, der arbejder med frivilligt socialt arbejde. Temaet er SUNDHED. Her sættes fokus på det gode liv, og hvordan foreninger er med til at skabe sundhed.
Det er lykkes, at få den kendte TV-læge og foredragsholder Peter Qvortrup Geisling til at komme og udfordre såvel lattermuskler som tankevirksomhed omkring dette vigtige emne. Mødet afholdes d. 12. oktober i Aktivitetshuset Bangsbo. Læs hele invitationen til de frivillige foreninger her - Der er tilmelding senest 7/10-16 HER.

VALG TIL UNGEBYRÅD 2016/2017 – SIDSTE REMINDER
Så er det nu det gælder. FUF opfordrer medlemsforeninger til, at finde de unge kandidater, der kan opstilles fra foreningslivet. Ungebyrådet er et indflydelsesrigt forum. Det er fantastisk spændende arbejde og vil være godt for CV’et, for unge i foreningslivet. Send forslag senest 1/10 til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. FUF styrelsen vil engagere de, som melder sig. Det er vigtigt, at få foreningsaktive med holdninger og meninger på banen. Læs invitationen pdfHER.

SUNDHEDSUDVALGET INVITERER FORENINGER M.FL.
– MØD OP HVIS I HAR MANGE MEDLEMMER OVER 25 ÅR….
Foreninger er vigtige brikker i en sund kommune. Sundhedsudvalget forstår, at pleje sine frivillige sociale organisationer og har stor succes på området. Udvalget har en tæt dialog med borgerne og inviterer derfor til 3 møder i Frederikshavn og Sæby om et sundt liv, og give plads til at leve livet. Her sættes den nye sundhedspolitik til debat. Som foreningsrepræsentant fra idrætten kunne man benytte lejligheden til at spørge, hvorfor voksne og ældre borgere, ved et aktivt foreningsmedlemskab, belaster foreningers tilskud til børn og unge. Et stigende problem for mange klubber, hvor børn og unges medlemstal er vigende, og foreningen rammes af 25-års reglen i støtteordningen. Sundhedsudvalget kunne være stedet, hvor de over 25-årige foreningsaktive kunne opnå støtte, ligesom foreningsaktiviteter for over 65-årige støttes af socialudvalget.
FUF ønsker, at fastholde 25-års reglen på folkeoplysningsområdet, så længe der ikke findes kompenserende finansiering. FUF står fast på, at støtte til foreningsaktivitet primært skal gå til børn og unge. Det er væsentligt at påpege, at ledere, medhjælpere, trænere, bestyrelsesmedlemmer m.v. ikke fratrækker under 25-års reglen og dermed ikke berører tilskuddet.
Sundhedsudvalget kunne være et rigtig godt sted, at starte debatten om voksne skal have støtte til foreningsaktiviteter. Giv udvalget noget med hjem at arbejde videre med, mød op og deltag i et af møderne – læs invitationen pdfHER.

FUF TILFREDS MED BUDGET 17’s NYE PULJE MED VISION
FUF har igennem de seneste år målrettet forsøgt, at få foreninger til at flytte sammen for derved at opnå større udnyttelse af faciliteterne. Flere foreninger arbejder PT på dette, og det er glædeligt at byrådet med borgmester Birgit S. Hansen i spidsen, nu har lyttet og fra 2017 understøtter arbejdet som gøres, specielt i de mindre landsbyer.
Det var med stor fornøjelse, at se at der fra 2017 er afsat 0,5 mio og frem til 2019 4 mio kr. udvikling af faciliteter for de foreninger, som ønsker at forny sig og gå sammen om faciliteterne. Der er ligeledes afsat midler til en øget indsats på børne og ungdomsområdet, hvor det også forventes at foreningslivet inddrages. Hvordan det øvrige budget 2017 udmøntes, kommer vi tilbage til her i NYHEDSBREVET.
Umiddelbart ser det godt ud for foreningslivet, der er lyttet, og selvom nedskæringer ikke er undgået, er der håb for en begrænset skade. Nu må vi se fordelingen, når KFU skal udmønte besparelserne. Forhåbentlig begrænses reduktionen på FOU området, så foreningslivet kan genopbygges og tilgangen af børn og unge igen kan øges.
Men stor ros til borgmesteren og forligspartnerne, for at få et beløb til facilitetsudvikling for foreningslivet forhandlet ind i budget aftalen, Dejligt når der lyttes og arbejdes i samme retning.
Puljemidlerne falder på et tørt sted til glæde for specielt landsbyerne, dem glæder vi os meget til at tage hul på…
 – samtidig falder dette jo utrolig godt i tråd med at Lokale og Anlægsfonden sammen med RealDania og DGI nu lancerer en ny tilskudsstrategi for landsbysamarbejde. Et behov FUF i en årrække har påtalt overfor bl.a. LoA Fonden.
Meget mere herom i kommende NYHEDSBREVE – men læs mere i Lokale og Anlægsfondens seneste inspirerende nyhedsbrev fra september 2016 HER.
Læs kampagnen: Sammen er landsbyerne stærkere

KORT NYT FRA FUF og DUF – DIF og DGI
Foreningslivet er en del af Venstres DNA, og det skal vi kæmpe for, lyder det fra Folketingsmedlem Britt Bager (V), som i september var på studietur i Favrskovs foreninger for børn og unge. Spændende bliver det, at høre Skatteminister Karsten Lauritzens (V) syn på foreningslivet, når han gæster konferencen i november. Læs artiklen fra DUF HER.
Der er også tilbud fra DUF om uddannelse for ledere, der deltager i landsorganisationsarbejde – se her.

DIF har berørt foreningsudviklingen, som med henvisning til DGI omtaltes i seneste FUF NYHEDSBREV. Konferencen i november får besøg af næstformand i DIF Thomas Bach og formand i DGI Søren Møller. I en fælles analyse hedder det: Motionstilbud vinder frem i foreningerne. Stigende fokus på de gode oplevelser og blik for individet i foreningslivet. Større foreninger og øget samarbejde foreningerne imellem skal give bedre oplevelser for medlemmerne. Læs artiklen fra DIF HER.

Desværre viser statistik fra DGI en voldsom tilbagegang i idrætsforeningers medlemstal i Frederikshavn Kommune, fra over 17.000 aktive i 2012 til bare 12.200 i 2015 – alene fra 2014 til 2015 er en tilbagegang på 2.300 medlemmer. Flere andre foreningstyper oplever samme tilbagegang. Det er alvorlige problemer. Kan konferencen blive et vendepunkt? NU skal der arbejdes på flere medlemmer. Frederikshavn kommune har haft en tilbagegang på 28% mens Hjørring Kommune i samme periode har en fremgang på 4% til 18.500 aktive. Se nedslående statistik (gå til kommuneoversigten)  HER.

HUSK VIGTIG KONFERENCE 12. NOV. 2016

MANGE SPÆNDENDE OPLÆGSHOLDERE TIL EN FANTASTISK KONFERENCE
FOR EMBEDSMÆND, POLITIKERE OG HELE FORENINGSLIVET I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Borgmester, minister, samfundsforskere, konsulenter, foreningsildsjæle,
DUF, DGI og DIF vil blandt mange andre være tilstede.
Invitation og programfolder udsendes på papir næste uge.
Det er GRATIS for foreninger i Frederikshavn Kommune. Tilmelding HER

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Alif Kracht
Vendssyselgade 21 2 tv,
9000 Aalborg
Mobil 21279330
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP