Nyhedsbrev 23.03.2021

tirsdag, 23 marts 2021

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

SÆRUDGAVE OM FORENINGSFESTIVAL

FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 1 gang om måneden

TILMELD ALLE FORENINGENS LEDERE OG INTERESSEREDE TIL FUF NYHEDSBREV.

Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her..

SÆRUDGAVE AF FUF NYHEDSBREV
Forårsjævndøgn, genåbningsplan, op lukning af foreningslivet. Prøv at smage på ordene, vi går mod lysere tider, dagen er nu længere end natten. Coronavacciner udrulles, og der er lanceret en plan for genåbning af samfundet efter en lang og mørk vinter med Corona-nedlukning, aflysning af arrangementer og alt andet socialt liv. Fællesskaberne kan nu langsomt og forsigtigt igen begynde. Også FUF NYHEDSBREV har ligget stille siden nytår, men trods det har FUF styrelse arbejdet ihærdigt og virtuelt med mange forskellige samarbejdspartnere for at videreudvikle den vedtagne 3 årige vision22 fra senest afholdte repræsentantskabsmøde i 2019. Visionen og arbejdsplanen for FUF er ”SYNLIGHED af FORENINGSLIVET”

Derfor er vi nu glade for at kunne åbne sløret og invitere hele Frederikshavn Kommunes frivillige foreningsliv til et KÆMPE genåbnings arrangement med kick-start af fællesskaber og præsentation af frivilligt arbejde og foreningsliv ved en gigantisk FRIVILLIGHEDS- og FORENINGSFESTIVAL i uge 37 d. 11-18 september 2021

FORENINGSFESTIVAL UGE 37 SEPTEMBER 2021
Som omtalt har FUF styrelse arbejdet hårdt med en stor frivillig- og foreningsfestival, oprindeligt planlaget til 2020, men nu en hel uge i september 2021. I samarbejde med Idrætssamvirket, De Frivilliges Hus, Handelsstanden, DUF og repræsentanter fra integrationsråd og arbejdsmarkedsudvalg samt fritidskonsulenten fra CKF og Dansk Skoleskak er rammerne skabt for et brag af et arrangement for fejring af fællesskaber. Også genbrugsbutikker, biblioteker, ungdomsskolen, musikskolen og mange, mange andre inddrages. MEN specielt Frederikshavn Kommunes Foreninger vil i høj grad blive involveret i dette store arrangement. Det hele starter med Foreningernes Dag lørdag d. 11/9, hvor der også fejres ”Hele Verden i Frederikshavn”, og festivalugen slutter efter overflødighedshorn af tilbud og arrangementer med årets ”Prisfest” og ikke mindst en KÆMPE fest med fejring af frivilligheden lørdag d. 18/9, hvor alle foreningsledere og frivillige inviteres til et brag af en frivilligfest med spisning, musik og topunderholdning i FFK-Centret, Flade Engvej i Frederikshavn.


FUF vil fremover orientere yderligere i de kommende FUF NYHEDSBREVE, og alle medlemsforeninger indbydes til virtuelle og senere fysiske planlægnings- og inspirationsmøder for spejdere, FDF’ere og alle andre foreningstyper indenfor nærmeste uger. Følg med i mailboxen, når der kommer mere spændende info. ALLE kan være med, henvend dig til FUF, hvis I har ideer eller bare lyst til at give en hånd med i planlægning af det store arrangement.

Læs presseomtale:

Pressemeddelelse.

Kanal Frederikshavn.

LokalAvisen Lige Her og Nu.

SPÆNDENDE ORIENTERINGSBREV OM FESTIVAL
FUF har udarbejdet følgende orienteringsbrev, som kan rundsendes i foreningen.


Der er ligeledes oprettet en hjemmeside og en Facebookgruppe hvor der fra april vil blive løbende orienteret om festivalen

Link til hjemmeside ”Frivilligfestival”.

Link til Facebookgruppe ”Fællesskabet i Fokus 21”.

PAS FORTSAT GODT PÅ JER SELV OG HINANDEN

PÅ GENSYN TIL FESTIVAL UGE 37 2021

 

friv
 

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP