Nyhedsbrev 10.09.2021

fredag, 10 september 2021

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

SIDSTE FRIST
FESTIVAL TAK
HØRINGSSVAR

FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 1 gang om måneden

TILMELD ALLE FORENINGENS LEDERE OG INTERESSEREDE TIL FUF NYHEDSBREV.

Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her…

SIDSTE SÆRNUMMER AF FUF NYHEDSBREV
Foreningslivet og fritidsaktiviteterne er i gang igen. FUF NYHEDSBREV sætter fokus på forenings- og frivillighedsfestivalen i uge 37, d. 11.-18. september. Husk at tilmelde Jer de mange spændende aktiviteter.
God fornøjelse…


TILMELDING TIL VIP FESTAFTEN LUKKES
Tilmelding til festaften for ALLE frivillige, der afholdes i FFK Hallen, Frederikshavn, lørdag d. 18/9- lukker her i weekenden på søndag d. 12/9, så absolut sidste chance for at deltage er NU. Der arrangeres ”SparNord Busser” som med udgangspunkter i Skagen, Dybvad og Østervrå kører frivillige fra hele kommunen til og fra Frederikshavn. Tilmelding hertil lukker også søndag d. 12/9.


VIP Billetterne, bestilles HER. Link lukkes ved udløb af tilmeldingsfrist d.12/9. Prisen er kun kr. 100,- for spisning, underholdning, lodtrækning, fri pølsevogn og alt det andet. Folkeoplysende foreninger kan tilmelde frivillige trænere og ledere og få kr. 80,- tilbage ved at søge frivillighedstilskud. Se VIP indbydelse.

WORKSHOPS OG SEMINARER
I uge 37 afholdes foruden en masse foreningsarrangementer også en lang række workshops, kurser, seminarer og foredrag. Der er et virkelig spændende program. SÅ SPRED BUDSKABET.

Alle ugens arrangementer er nu åbne for tilmelding, der lukkes for tilmelding 48 timer før arrangementets start – så beslut dig allerede nu og sæt X i kalenderen.

Alle arrangementer er åbne og GRATIS for ALLE borgere. Sørg for at tilmelde bestyrelser, enkeltpersoner, ledere, trænere og andre interesserede frivillige. Her er ingen krav, der er simpelthen åbent for ALLE interesserede. Se de spændende og lærerige programmer spredt ud over hele kommunen.

Følg de mange gode tilbud og festivalens arrangementer i LokalAvisens indstik.
Læs også tidligere store omslag på de 3 lokalaviser, Sæby Folkeblad, Skagen Onsdag og Lokalavisen Frederikshavn.

FESTIVAL - TAK
På hjemmesiden FRIVILLIGFESTIVAL LINK ligger allerede nu langt over 100 spændende fritidstilbud fra foreninger og frivillige i HELE Frederikshavn Kommune. Foreninger mødes i gågaden FREDERIKSHAVN lørdag d. 11/9, og i SKAGEN fredag d. 17/9, ØSTERVRÅ og SÆBY går det løs lørdag d. 18/9 med flotte arrangementer. Opbakningen har været fantastisk og på Facebook: ”Fællesskabet i Fokus 2021 kan man læse om en masse fantastiske fællesskaber, hvor man kan deltage. Så brug ugen, kom ud og vær nysgerrig.


Hele det store festivalarrangement havde ikke kunnet lade sig gøre uden støtten fra erhvervslivet og lokale virksomheder, som i stor stil har bakket op om synliggørelsen af den frivillige indsats. Mere end 25 virksomheder har på forskellig vis støttet arrangementet, lige fra det store Nordjyske Mediehus til den lille lokale selvstændige. Komplet liste over støtte vil fremgå af senere meddelelser. GODE SAMARBEJDSRELATIONER ER GULD VÆRD hedder det fra SparNord, hvor SparNord Fonden har ydet støtte, men også XL BYG, Elling og Lyd og Billedspecialisten, Frederikshavn udtaler sig i Nordjyske artiklen. Hertil skal også nævnes UG-Biler Uggerhøj, Arena Nord, Hotel Viking, Lions Sæby og Nordjyske Bank, som de absolutte hovedkræfter bag erhvervsstøtten til FORENINGS- OG FRIVILLIGHEDS FESTIVAL 2021.

1.000 tak til erhvervslivet for den store opbakning uden hvilken, det ikke havde været muligt.

FRA FUF OG ARRANGØRERNE SKAL LYDE EN KÆMPE TAK TIL ALLE, SOM PÅ DEN ENE ELLER ANDEN MÅDE, HAR BIDRAGET TIL AT FEJRE OG HYLDE DE FRIVILLIGE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE.

 



KFU HAR SENDT NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I HØRING
Som det sikkert er bekendt, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet, at der skal udformes en ny Folkeoplysningspolitik og vedtages nye vedtæger for Folkeoplysningsudvalget. Kommunen har givet alle foreningsledere mulighed for at afgive høringssvar frem til den 15. september. Idrætssamvirket og FUF har udarbejdet et fælles høringssvar, som vi håber, klub- og foreningslivet vil bakke op. I høringssvaret udtrykkes bekymring inden for tre forhold:

* Nedprioritering af Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og ansvarsområder

* Ændret sammensætning af udvalget, hvor politikerne udskrives

* Foreningernes repræsentation reduceres med ét medlem og deres brede mandat forsvinder.

Såfremt du har sympati for vedhæftede høringssvar er det MEGET VIGTIGT, at tilkendegive DIN opbakning ved ganske enkelt at medunderskrive paraplyorganisationernes høringssvar på følgende link: https://ittp.wufoo.com/forms/m1su37981yh9fd2/

Tilkendegivelsen bedes givet snarest mulig, dog senest den 13. september 2021. Hvorefter FUF og Idrætssamvirket afleverer høringssvar med tilkendegivelser og kommentarer. I henhold til GDPR slettes alle informationer, når høringssvaret med tilkendegivelser er afgivet. Tak for opbakningen, den er vigtigt også for netop din forenings fremtidige forhold.

PÅ GENSYN TIL

FORENINGS- OG FRIVILLIGFESTIVAL d. 11.-18. september 2021

 

Følg den på

www.frivilligfestival.org

FACEBOOK

SE PROGRAMMET

Skærmbillede 2021 08 17 kl. 12.17.53

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP