Nyhedsbrev 10.04.2019

onsdag, 10 april 2019

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

NY FUF STYRELSE
FIND ÅRETS UNGLEDER
FUF VISION ”PLAN 2022”
FOLKEOPLYSNINGSORDNING
TILSKUDSGUIDE OG NYE FRISTER
BERETNING, REGNSKAB OG BUDGET
HOLD NY FRITIDSPORTAL OPDATERET
NYT OM FRITIDSFACILITETER ANNO 2019

FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden

TILMELD ALLE FORENINGENS LEDERE OG INTERESSEREDE TIL FUF NYHEDSBREV.

Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her
 


FUF REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2019
FUFs repræsentantskabsmøde afholdtes d. 20. marts i Relief-huset hos FDF i Ålbæk. Det var et særdeles positivt møde med engagerede deltagere, som ivrigt drøftede handleplaner og tanker om nye tiltag i foreningslivet i relation til den vedtagne vision for FUF, PLAN 2022, hvor der sættes fokus på SYNLIGHED.

SYNLIGGØRELSE AF DEN FRIVILLIGE, ULØNNEDE FORENINGSINDSATS, HVOR MÅLGRUPPEN ER BORGERE OG POLITIKERE, FORVALTNING OG ADMINISTRATION SAMT FORENINGSVERDENEN.

Visionen er treårig og suppleres med handleplaner, der evalueres hvert år. De første konkrete handleplaner fremkom på FUF repræsentantskabsmøde og vil blive fremlagt senere i FUF Nyhedsbrev. Allerede nu arbejdes med synliggørelse af ”Den gode Historie” med ugentlige opslag på FUF Facebook.

Et mangeårigt ønske om en FRITIDSKONSULENT blev genfremsat og prioriteres højt. FORENINGSFESTIVAL og en stor FRIVILLIGHEDSFEST er blot nogle af tiltagene FUF vil arbejde med. Hertil kommer en øget synlighed på det kriminalpræventive område i samarbejde med SSP, samt et styrket fokus på unges engagement i klima og naturbeskyttelse, kerneområder for bl.a. spejder- og andet friluftsarbejdet.

På repræsentantskabsmødet blev FUF beretning godkendt med akklamation, og regnskab 2018, som udviste et overskud på kr. 6.577, -, blev godkendt. Endvidere er hensat kr. 30.000,- til kommende arrangementer for FUF medlemsforeninger.

FUF oplever god tilslutning og fuld opbakning til styrelsens arbejde. Der var såvel genvalg som nyvalg til styrelsen, den endelige konstituering og fordelingen af de mange udvalgsposter færdiggøres i maj måned.

FUF styrelse består fremover af følgende:

Formand, Henrik Carlsen, Metodistkirkens Spejdere, Strandby
Allan Olsen, Frederikshavn Sæby Autosport
Hans Henrik Christiansen, FDF 1. Frederikshavn Kreds
Jørgen Munkholt Jensen, Ravnshøj-Kvissel Idrætsforening

Ovenstående valgt i 2018, nedenstående valgt i 2019:
Næstformand, Birgitte Mathiasen, Sæby Floorball
Steen Jensen, Østervrå Idrætsforening
Lone Høxbroe, KFUM Spejderne Ravnshøj-Skærum
Anders Fuglsang, Frederikshavn Sæby Autosport
Lars Oldager, Sæby Floorball
Kira Orbe, Baptistspejderne, Jerup


VELKOMMEN TIL DE NYE FUF STYRELSESMEDLEMMER OG EN KÆMPE TAK TIL DE AFGÅENDE

Øvrige valg, FUF tilforordnede, beretning, regnskab og budget m.m. kan findes her på denne PowerPoint.

SØRG FOR AT LÆGGE JERES INFORMATION IND
Frederikshavn Kommune har oprettet en ny fritidsportal, hvor alle foreninger, der modtager kommunalt tilskud under folkeoplysningsloven, er oprettet. MEN der mangler beskrivelser af rigtig mange FDF kredse, spejdergrupper, klubber og foreninger. Sørg for at få dette klaret, gør Jeres præsentationsside indbydende med et foto og en spændende tekst, som får nye borgere eller andre medborgere interesserede i netop Jeres aktiviteter. Kun få har benyttet sig af muligheden for denne reklameplads. På samme side er anført bykort, kontaktperson, foreningsadresse og oplysninger om de offentlige tilskud I modtager, er der fejl eller spørgsmål hertil, må I kontakte forvaltningen. Ring eller bedre: Skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

NY TILSKUDSGUIDE OG TRANSPORTPULJE
Så kom den, og det er ikke aprilsnar, for d. 2. april blev den store tilskudsguide med tilhørende takstblad for 2019 offentliggjort på Frederikshavn Kommunes fritidsportals hjemmeside.


Den nye ”Folkeoplysningsordningen” som nu er gældende kan ses i den korte printervenlig version
Kultur og Fritidsudvalget har vedtaget økonomiske rammer og overordnede retningslinjer og principper for den nye støtteordning. Folkeoplysningsudvalget har med forvaltning og repræsentanter for KFU, IS og FUF arbejdet på en vejledning for udbetaling af tilskud til folkeoplysende foreninger. Med den nye tilskudsguide skulle det blive lettere for foreningerne at finde rundt i folkeoplysningsordningen for folkeoplysende foreninger.

VIGTIGT: Læs om anmodning om TRANSPORTTILSKUD og OVERGANGSORDNINGER samt hele tilskudsguiden og yderligere nyttig information kan findes her
Er der spørgsmål eller tvivl om tilskud kan forvaltningen i Center for Kultur og Fritid kontaktes på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Er der ting hvortil I ønsker hjælp eller vejledning fra FUF, så er I meget velkomne til at skrive til mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs udsendte brev fra forvaltningen.

FINDES ÅRETS UNGLEDER I DIN FORENING
Kender du en ung leder, der fortjener et stort skulderklap? Så kan du stadig nå at indsende indstilling til Årets DGI Ungleder Pris 2019, der uddeles i forbindelse med Frederikshavn Kommunes Prisfest d. 25. april. Det kan være både en spejder/FDF’er, en ungdomsleder eller en idrætstræner/leder. Kort fortalt, enhver ung, aktiv og initiativrig leder i foreningslivet kan indstilles for sin ekstraordinære indsats. Med prisen følger en check på 2.500 kroner og efterfølgende mulighed for at blive kåret til hele Nordjyllands ”Årets Ungleder” ved DGI’s årsmøde. BEMÆRK: Sidste frist for indstilling er d. 12. april. Se kriterier og ansøgningsskema her

POLITISK FOKUS PÅ FRITID
Kultur og fritidsudvalget skal arbejde med en ny fritidspolitik for Frederikshavn Kommune. Udvalget sætter derfor en kampagne i gang med fokus på fritid
I den anledning indkaldes d. 7. maj 2019 til 7 møder fordelt i hele kommunen. Hvert møde ledes af en af de 7 politikere i KFU. Se hvilken geografiske placering der passer Jer bedst. Tilmeld og mød gerne frem for at give Jeres mening til kende overfor politikerne på et af de 7 lokaltopmøder.

Ifølge DGI og DIF er der i dag flere aktive i idrætsforeninger end nogensinde før, den store fremgang skyldes at flere og flere ældre borgere gør brug af fritidsfaciliteterne.
Den nye gruppe stiller helt nye krav til aktiviteter og faciliteter. For FUF er det derfor endnu vigtigere, at tilskud fastholdes på de under 25-årige og at der gøres en ekstra indsats for aktivt at engagere børn og unge i foreningslivet, så det bliver deres naturlige førstevalg. Desværre er tendensen hos børn og unge stadig ikke den samme som hos voksne. Læs mere om de 26.000 nye medlemmer i Jyllands Posten.

Nyt fra DIF

NYT FRA LOKALE OG ANLÆGSFONDEN
Mange foreninger har modtaget tilskud fra anlægspuljen, og flere foreninger går med tanker om at bygge om eller bygge til eller etablere nye moderne faciliteter. 14 nye mødesteder har i april fået tilskud og en stor håndfuld projekter kan nu realisere mødesteder, der vil pryde destinationer i hele landet. Lokale og Anlægsfonden støtter i april projekterne med 2.460.926 kr. Ønskes hjælp og vejledning står FUF naturligvis til rådighed, skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs de seneste nyhedsbreve fra Lokale og anlægsfonden om landsby støtte, mødesteder og moderne fritidsfaciliteter som tiltrækker nye brugere og udøvere til foreningslivet

Marts 2019

April 2019

Lokale og anlægsfondens hjemmeside er særdeles inspirerende og viser den udvikling og de trends der skal til når det moderne fritidsliv skal understøttes. Det sker rundt omkring os i mange af landets kommuner som oplever vækst og nye borgere. I Hjørring Kommune har man investeret i nyt stadion til FC Vendsyssel og Fortuna, nye bygninger og spændende fritidsfaciliteter, renovering af anlæg og genopbygning af Fritidsfaciliteter i Vrå, hvor der nu anlægges ny skole ved det genopførte Idrætscenter Vendsyssel.
Der er ingen tvivl om at faciliteter motiverer, se de flotte eksempler og hent fornyet inspiration til en opgradering af netop Jeres forening, gerne i samarbejde med andre. Surf lidt på hjemmesiden og drøm om fremtiden for netop din forening. God fornøjelse.


Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Alif Kracht
Vendssyselgade 21 2 tv,
9000 Aalborg
Mobil 21279330
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP