Nyhedsbrev 07.09.2021

tirsdag, 07 september 2021

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

TAK FOR NU
EN VIP FEST
PRÆMIER
FESTIVAL
HØRING
PULJER

FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 1 gang om måneden

TILMELD ALLE FORENINGENS LEDERE OG INTERESSEREDE TIL FUF NYHEDSBREV.

Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her…
 

SÆRNUMMER AF FUF NYHEDSBREV
Foreningslivet og fritidsaktiviteterne er nu i gang igen. I år sker det ved en ekstra synlighed og markedsføring. De kommende uger vil FUF NYHEDSBREV sætte fokus på forenings- og frivillighedsfestivalen i uge 37, d. 11.-18. september. Husk at tilmelde Jer frivilligfesten og de mange spændende foredrag. God fornøjelse…

TAK FOR DENNE GANG
Fredag d. 3. september afholdt FUF reception for afgående formand. Efter godt 30 år på formandsposten, var det tid til udskiftning og som tidligere nævnt bliver Anders Krøgh ny FUF formand. En æra er slut.


Læs hilsen og tak til samarbejdspartnere og FUF medlemmer fra Henrik Carlsen.

SÅ ER DET NU – TILMELDING TIL VIP FESTAFTEN
Som afslutning på forenings- og frivilligfestivalen inviteres til stor fest i FFK Hallen i Frederikshavn lørdag d. 18/9. Der arrangeres ”SparNord Busser” som med udgangspunkter i Skagen, Dybvad og Østervrå kører frivillige fra hele kommunen til og fra Frederikshavn. Festen bliver en kæmpe fejring af den frivillige indsats. Udover et spændende program med spisning, overrækkelse af priser, god musik og festlig underholdning med forskellige overraskelser, udtrækkes et hav af præmier og sidegevinster blandt deltagerne. Af de mange præmier kan her nævnes:

25 gavekort a kr. 500,- til FREDERIK,
For kr. 4.500 årskort til træningscenter FFK,
6 gavekort a kr. 500,- til Slagter Munch fra Danish Crown,
Kr. 2.500,- gavekort til Automester Sæby,
Lamper og elartikler fra KT Electric,
Diverse vingaver fra Trigon og SparV m.fl.,
1.600 fl. kildevand til klubber fra FF Handel Skagen,
En masse fine specialiteter fra Sæby Fiskeindustri,
Spændende oplevelsesgavekort fra Arena Nord, m.m.

- Og endelig de helt store hovedgevinster:
2x kr. 5.000,- til foreningshygge fra Lions Sæby,
Flot billede og store værdibeviser fra Galleri Lars Falk,
Stort fladskærms TV og dyre lækkerier fra Lyd og Billed Specialisten,
Luksus Webergrill og diverse gaver og tilbehør fra XL Byg, Elling,
Wellness billetter til SPA, Brunch og flotte gavekort fra Hotel Viking,
+ ikke mindst fra Nordjyske Bank og UG Biler EN SPRIT NY VW POLO.

….og ENDNU flere fine ting er på vej til udlodning i FFK Centret d. 18/9, som hædring af de frivillige.

Gratis bustransport til og fra FFK Hallen og en fri pølsevogn sidst på aftenen er støttet af SparNord Bank.

Da corona-restriktionerne nu er ophævet udvides tilmeldingsfristen, og det er derfor også muligt at tilmelde ægtefælle/partner. VIP Billetterne, til alle frivillige fordeles efter ”først til mølle princippet”, bestilles HER. Linket lukkes, når der er fuldt hus. Prisen er kun kr. 100,- for spisning og det hele. Folkeoplysende foreninger kan tilmelde sine frivillige trænere og ledere og få kr. 80,- tilbage ved at søge frivillighedstilskud. BEMÆRK TILMELDING FORLÆNGET Se VIP indbydelse LINK og tilmelding.

WORKSHOPS OG SEMINARER
I uge 37 afholdes foruden en masse foreningsarrangementer også en lang række workshops, kurser, seminarer og foredrag. Der er et virkelig spændende program. Alle arrangementer er nu åbne for tilmeldinger, så skynd Jer og drøft det i Jeres forening. Alle arrangementer er åbne for alle borgere. Sørg for snarlig tilmelding. Se programmerne spredt over hele kommunen, skrevet med RØDT på festival programsiden, hvor der er længere beskrivelse og tilmelding.
Så sørg allerede nu for at sikre Jer en plads, da der lukkes ved et max. antal deltagere. Se de mange gode tilbud og festivalens arrangementer i denne uges indstik.

Læs også sidste uges store omslag på de 3 lokalaviser, Sæby Folkeblad, Skagen Onsdag og Lokalavisen Frederikshavn.

FESTIVAL - ØVRIGE ARRANGEMENTER
På hjemmesiden FRIVILLIGFESTIVAL under ”Tilmeld” kan I kort fortælle om Jeres mødeaftener og aktiviteter i uge 37. Har I spørgsmål, så brug ”kontakt-formularen”. Følg også de mange flotte omtaler af frivilligt arbejde og kommunens alsidige foreningsliv på Nordjyske Medier, som også støtter op om festivalen. Nordjyskes www.ligeher.nu og kommunens 3 LokalAviser har nu i flere uger helt fantastisk omtalt de frivillige. Alle klubber og foreninger kan booste deres aktiviteter i festivalugen, se ud af de mange flotte artikler to eksempler fra idræt og spejder.
Der afvikles endvidere FORENINGERNES DAG i Sæby, Skagen og Østervrå d. 18/9 og i Frederikshavn d. 11/9.

Indsend Facebook opdatering om Jeres fritidstilbud til FUF og følg frivillig festival på Facebook: ”Fællesskabet i Fokus 2021” .

KFU SENDER NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I HØRING
Som det sikkert er bekendt, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet, at der skal udformes en ny Folkeoplysningspolitik og vedtages nye vedtæger for Folkeoplysningsudvalget. Kommunen har givet alle foreningsledere mulighed for at afgive høringssvar frem til den 15. september. Idrætssamvirket og FUF har udarbejdet et fælles høringssvar, som vi håber, klub- og foreningslivet vil bakke op. I høringssvaret udtrykkes bekymring inden for tre forhold:

* Nedprioritering af Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og ansvarsområder

* Ændret sammensætning af udvalget, hvor politikerne udskrives

* Foreningernes repræsentation reduceres med ét medlem og deres brede mandat forsvinder.

Såfremt du og din forening har sympati for vedhæftede høringssvar, er det meget vigtigt at tilkendegive Jeres opbakning ved ganske enkelt at medunderskrive paraplyorganisationernes høringssvar til Frederikshavn Kommune på følgende link: https://ittp.wufoo.com/forms/m1su37981yh9fd2/

Tilkendegivelsen bedes sendt snarest mulig, dog senest den 13. september 2021. Hvorefter FUF og Idrætssamvirket afleverer høringssvar med tilkendegivelser og kommentarer. I henhold til GDPR slettes alle informationer, når høringssvaret med tilkendegivelser er afgivet. Tak for opbakningen, den er vigtigt også for Jeres forenings fremtidige forhold.

KORTE FUF MEDDELELSER
Her til sidst lige et par vigtige informationer til klubber og foreninger. SparNord Fonden opretter en lokal støtte pulje til fordeling i Frederikshavn Kommune – læs om mulighederne for støtte til ”Et fedt projekt”.

Endvidere stiller DUF ekstraordinære midler til rådighed for spejdere/FDF og andre politiske/religiøse klubber her i kølvandet på Covid-19 nedlukningerne (DIF og DGI har tilsvarende muligheder for idrætsforeninger). LINK Bemærk der hos DUF snart er sidste ansøgningsfrist. FUF videregiver her vigtig information fra seneste DUF Nyhedsbrev om let tilgængelige tilskud, puljer og lokal støtte.
 

PÅ GENSYN TIL

FORENINGS- OG FRIVILLIGFESTIVAL d. 11.-18. september 2021


Følg den på

www.frivilligfestival.org

FACEBOOK

HUSK TILMELDING

Skærmbillede 2021 08 17 kl. 12.17.53 

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Alif Kracht
Vendssyselgade 21 2 tv,
9000 Aalborg
Mobil 21279330
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP