Nyhedsbrev 06.02.2017

søndag, 05 februar 2017

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

EXTRA NUMMER
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
E-SPORTS INVITATION
OG EN LILLE KLUMME

FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden
TILMELD FORENINGENS LEDERE TIL FUF NYHEDSBREV.
Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her…

REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Vi håber at se rigtig mange fra foreningslivet når FUF afholder sit årlige repræsentantskabsmøde

Den 7. februar 2017 inviteres interesserede til FDF’s ny indviede Kredshus, Sølyst 8, Sæby.

(På vejen som ligger overfor indkørslen til P-plads ved Fodboldklubben SKJOLD’s baner).

FUF er værter ved en let spisning kl. 18.30.

Herefter vil BORGMESTER BIRGIT S. HANSEN kl. 19.00,
give sit bud på et godt foreningsliv i Frederikshavn Kommune.
Hvad er opnået i borgmesterperioden, og hvad venter i fremtiden.
Kom med kommentarer og stil spørgsmål til Birgit om, hvad der vedrører netop Jeres forening.
Endvidere deltager medlemmer af kultur og fritidsudvalget og folkeoplysningsudvalget.
Hver medlemsforening har 2 stemmer, men kan deltage med 4 personer. Mød derfor op.

Kl. 20.00 – 21.30 afholdes så den egentlige generalforsamling, som følger FUF’s vedtægter

DAGSORDEN og BILAG

1.    Valg af dirigent  

2.    pdf Styrelsens beretning

3.    pdfRegnskab

4.    pdfBudgetforslag

5.    Godkendelse af nye medlemmer

6.    Indkomne forslagpdfFUF VISION 2018

7.    Valg af formand  (lige årstal)  

8.    Valg af næstformand (ulige årstal)  

9.    Valg af styrelsesmedlemmer  

10. Valg af styrelsessuppleanter  

11. Valg af revisorer

12. Valg af revisorsuppleant  

13. Eventuelt

FUF VIDERESENDER INVITATION
I seneste FUF NYHEDSBREV omtaltes, at Bangsbo Freja startede e-sport op indenfor kort tid. Dette affødte, at Stidsholt Idrætsefterskole fremsendte en invitation om spændende e-sports kurser i vinterferien. Endvidere er der en hel del andre fine tilbud. Læs de inspirerende tilbud til interesserede i e-sport og anden sport frapdfIdræts Efterskolen Stidsholt

FUF videreformidler gerne almen info imellem medlemsforeningerne, fremsend blot mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DGI INFORMERER OM KURSUS

LÆS OM GODE IDEER TIL INTEGRATION
I seneste udgave af DGI info kan man læse om foreningers gode erfaringer med integration og nye medlemmer. Husk at FUF er behjælpelig med vejledning og råd til at søge økonomisk hjælp til integrations-initiativer. Her kan også læses om ONLINE FACEBOOK KURSER og andre gode råd til det daglige foreningsarbejde, se det hele her

KLUMME OM FACILITETSUDVIKLING
På førstkommende styrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet vil FUF behandle et punkt om henvendelse til Frederikshavn Kommune og byrådet om at blive den 8. kommune, der i tæt samarbejde med DIF, udarbejder en samlet plan for udvikling af fritids og idrætsfaciliteter i kommunen. Vi ser nu en Syvstenhal, som lukkes, grundet manglende vedligehold, alt imens der er nye og veldrevne halfaciliteter og kraftcentre flere steder i en radius af 7-15km. Østervrå Idræts og Kulturcenter er under kraftig udvidelse, der foreligger planer om udbygning af DybvadHallen og endelig er der ubenyttede timer i Stensnæshallen i Voerså. Endvidere kommer meget snart lancering af en meget stor satsning i kraftig udvidet halkapacitet i Projekt Sæby SPEKTRUM. Af andre haller tæt på Syvsten findes Stidsholt Idrætsefterskoles hal og Nordjyllandshallen ved Skjold.

FUF ønsker at sikre enhver landsby et grønt område og et foreningslokale, men at lægge mange millioner i en utidssvarende hal i en meget lille landsby, bør grundigt overvejes, også når man ser på brugergruppen. Naturligvis er der en fantastisk historie i og omkring Syvstenhallen, som for omkring 30 år siden var rammen om fantastiske oplevelser med datidens fantastiske Lyngså-pigers super kvindehåndboldhold. En historie i stil med 60’ernes stjernestunder på Frederikshavn Stadion. Men er kommunale idrætsanlæg museer for en svunden storhedstid, eller er de moderne aktivitetsrum, som tiltrækker nutidens børn og unge til nutidens idræts udøvelse og helt nye aktivitetsudfoldelser. I Frederikshavn by er der store ønsker om nye anlæg til gymnastik, cheerleadere, hip-hop dansere, street og parcour-udøvere samt trampolinspringere, ligesom der er store parkområder og udendørs aktivitetsområder, der bør udvikles til aktive år 2000 fritidsformål. FUF har i 2012 lavet en grundig facilitetsundersøgelse i Frederikshavn Kommune.

Et tæt samarbejde med de store landsorganisationer med fingeren på pulsen, kunne derfor være en god mulighed for sparring og for at få et forkromet kommunalt overblik
Gense omtalen af DIF kommuneprojekt.