Nyhedsbrev 02.02.2018

fredag, 02 februar 2018

FUF NYHEDSBREV MED INFORMATION TIL LÆSERE OG MEDLEMSFORENINGER

KOM MED I FUF STYRELSE
REPRÆSENTANTSKABSMØDET
FAMILIEGAVE TIL HURTIGLÆSERE
GODT FORENINGSNYT OG GODT GÅET
EN NY RUNDE OM HALTILSKUDSORDNING
 

FUF’s nyhedsbrev udsendes ca. 2 gange om måneden

TILMELD ALLE FORENINGENS LEDERE OG INTERESSEREDE TIL FUF NYHEDSBREV.

Tilmelding, tidligere debatindlæg og info, findes her…

FUF REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2018
Afholdes i FFK-CENTRET, Flade Engvej, Frederikshavn torsdag, d. 8. februar 2018, kl. 18.00. Hver forening kan sende 2 stemmeberettigede og yderligere 2 repræsentanter, tilmelding ikke nødvendig, men hvis I allerede nu ved, hvor mange I ønsker at deltage, må I gerne give os et praj på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., af hensyn til maden, men der vil være nok til alle….

Vi håber rigtig mange møder op og drøfter foreningslivets fremtid i Frederikshavn Kommune med årets gæstetaler, Kultur og Fritids Udvalgs formand Anders Broholm (V).

Det bliver en spændende aften, med garanti for en god visionsdebat, hvor I hver især kan fremlægge netop Jeres ideer og problemstillinger overfor FUF og KFU formanden.

Der orienteres om Multihus- og Vandsportshus projekterne, Broen til Skolen, kommende SSP samarbejde, nye integrationsarrangementer, nye ungetiltag, kommende foreningskonferencer, medlemsmøder, facilitetsanalyser, fritidsaktivitetscentre, frederikshavnerordning, status på CKF regnskabs-gennemgang, indberetningssystem, ny WinKAS aftale, kommende WinKAS netværksmøder, foreningens støttemuligheder, vækst i forening, lederhvervning, agitationstiltag, ny fritidsportal m.v.

FUF generalforsamling afholdes med beretning, godkendelse af regnskaber, valg og FUF visionsplan

Formand og 4 styrelsesmedlemmer er på valg. Ingen behøver, at holde sig væk af frygt for valg imod sin vilje, men overvej alvorligt nedenstående:

VIGTIGT OPRÅB
I FUF’s styrelse ved vi, at situationen i mange foreninger er alvorlig, når det kommer til generationsskifte i bestyrelser og udvalg. For første gang i mange år er vi også i FUF ramt af, at det har været meget svært at udfylde alle styrelsesposter. Det er en udfordring. FUF skal gerne repræsentere foreningslivet bredt, men det kræver derfor, at ALLE foreningstyper byder sig til og indstiller kandidater til pladserne i FUF styrelsen. I FUF har vi brug for geografisk spredning, aldersspredning og at mange foreningstyper fremsender interesserede kandidater til styrelsesposterne.

Arbejdet i styrelsen er meget spændende og ingen pålægges større opgaver, end man har lyst og mulighed for at løse. FUF har mange berøringsområder og har derved en stor indflydelse på fritidslivet i Frederikshavn Kommune. FUF har en stolt mangeårig historie og mange gode traditioner. FUF er foreningernes fælles organ og talerør. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt medlemsforening tager ansvar og foreslår kandidater til den kommende valgperiode. Send gerne i løbet af weekenden forslag på navne fra Jeres foreningsbagland eller kontaktkreds, vær med til at bevare FUF og styrke foreningsfællesskabet i Frederikshavn Kommune. Tidligere Nyhedsbreve har omtalt mulige stillingsopslag og teasere til styrelsesarbejdet. Det er en fantastisk mulighed for at gøre en forskel, som det hedder sig i dag. Det er sjovt og inspirerende at være sammen med andre ildsjæle på foreningsområdet. Så TAG EN RASK BESLUTNING NU OG SEND EN MAIL TIL Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller kontakt FUF på nedenstående telefon, og hør mere om muligheden for, at netop DU kan være med til at søge indflydelse på fremtidens foreningsvilkår her i kommunen

POSITIV UDMELDING FRA NYT KFU
Trods udsigten til en forsinkelse, er det glædeligt at KFU, allerede nu melder ud, at der tages endnu en runde og indkaldes til yderligere drøftelser, før en ny, længe ventet, haltilskudsmodel vedtages for Frederikshavn Kommunes. FUF har i sit høringssvar til det tidligere KFU allerede i november anbefalet, at forslaget IKKE blev vedtaget i den forelagte form. Punktet var på sidste KFU møde i det tidligere udvalg og blev videresendt til endelig beslutning efter det nye udvalg trådte til. Det er særdeles positivt, at det nye udvalg nu har besluttet, at tage endnu en runde, før et så vigtigt dokument vedtages. FUF anbefaler gennemsigtighed på området. Det er ikke sikkert alle kan behandles 100% ens, men en kommunale støtte skal være gennemskuelig og fuldt finansieret, samtidig med at hallerne kan overleve justeringerne. Efter FUF’s mening UDEN at penge til betaling for voksenidræt tages fra den allerede kraftigt udhulede aktivitetsstøtte til børne og ungdomsaktiviteter, som der lægges op til i den nuværende fremlagte formulering. Derfor er det klogt at lave nye beregninger og nye justeringer. Endelig kan man jo også stille spørgsmålstegn ved, hvorfor ikke alle er medtaget i oplægget, og ved hvordan kommende selvejende fritidsaktivitetscentre som f.eks. Multihuset med FFK-Centret og Vandsportens Hus i Sæby kan medtages. Andre foreningsdrevne selvejende institutioner med årligt driftstilskud fra KFU og ArenaNord komplekset burde måske også kulegraves i samme ombæring. Derfor er det en rigtig klog beslutning af det nye KFU og udvalgsformanden, at stikke lidt dybere ned i problematikken, som er ganske kompleks og høre alle parter endnu engang, før der træffes endelig beslutning. Læs KFU formandens kommentarer til Kanal Frederikshavn.   

GODT GÅET PRISEN 2017
Det er tid til at indsende kandidater, som har vundet et jysk eller dansk mesterskab eller udtagelse til landshold, til GODT GÅET PRISEN. Bemærk indstillinger gælder også spejdere og andre, som har deltaget i mesterskaber. Der er også nomineringer til foreningslivets lederpriser og meget andet. Bemærk fristen er 15/2-2018. Selve arrangementet afholdes i april 2018. Læs mere her.

Se skema for indstilling af kandidater for idrætsforeninger, spejdere og FDF’ere, klubber og andre foreninger, som har mesterskaber eller har ledere, teams, patruljer eller hold, der fortjener en ekstra påskønnelse og opmærksomhed. Når man har udfyldt korrekt modtages en kvittering, denne kan dog risikere at havne i jeres spamfilter, sluttelig opfordres I til at notere indsenderens kontakt oplysninger, evt. tlf. og mail i KOMMENTARFELTET, SKEMAET findes her.

GODE NYHEDER FOR FORENINGSLIVET
I sidste FUF Nyhedsbrev skrev vi om lovændringer, som gør det lettere at være frivillig foreningsleder i tilfælde af arbejdsløshed, sygemelding og pension, samt om nye skatteregler og om foreningers brug af Facebook. Der er også eksempler og inspiration til medlems- og lederhvervning, som kan bruges af ALLE foreningstyper Desværre var linket til DGI’s nyhedsbrev forkert, vi beklager og sender her det rigtige

Trives børnene i foreningen. Center for Ungdomsstudier (CUR) med bl.a. Søren Østergård, som deltog i efterårets FUF FRITIDSKONFERENCE, har lavet et studie om tweens mobning og trivsel i foreningslivet, se rapporten, som Søren henviste til i dette link og download .

Når vi er ved blandede nyheder, kan vi henvise til et resume fra Lokale og Anlægsfondens workshop/nytårskur om fremtidens aktivitetscentre, trends og tendenser 2018. Husk at gøre brug af støtte fra Fonden til både småt og stort. FUF hjælper gerne. Se med her fra LoA-Fonden.

Endelig har også IDAN gode tilbud og nyheder.
 
NYT FOLKEOPLYSNINGSUDVALG
Frederikshavn Byråd godkendte på mødet den 24-01-2018 indstillingerne til Folkeoplysningsudvalget. Sammensætning af udvalget ser således ud. Indstillet af byrådet er Almina Nikontovic (A), Brian Kjær (A) og Anders Broholm (V). Indstillet af voksenundervisning, Claus Nedermark, AOF og indstillet af de frivillige foreninger er Else Schaltz og Tommy Thomsen, Idrætssamvirket samt Steen Jensen og Henrik Carlsen, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd. Første møde i det nye Folkeoplysningsudvalg afholdes d. 1. marts, 2018

FUF GIVER EN FAMILIETUR I TEATER
Er du nået hertil i FUF NYHEDSBREV, har du gjort dig fortjent til at deltage i konkurrencen om, hurtigt at sikre nogle af de teaterbilletter FUF har købt af Frederikshavn Teaterforening til familieforestillingen ”VITELLO”  som spilles i Det Musiske Hus søndag d. 4/2 kl. 15.00. Det er en super familieforestilling og rigtigt teater med kendte skuespillere, en helt fantastisk oplevelse. FUF har sikret et antal billetter, som nu gives til FUF NYHEDSBREVS læsere i familie 3-stks ”pakker” efter først til mølle princippet (mor, far og barn, eller 1 voksen og 2 børn) Ønskes flere billetter, eller kom man for sent ind på nyhedsbrevets konkurrence, kan billetter måske fortsat købes på BILLETTEN.DK 


Så tag hele familien med på søndag til en teatertur i Det Musiske Hus og se forestillingen VITELLO.

Meget apropos har samme fortælling netop i disse dage også BIOGRAFPREMIERE i en tegnefilms-udgave i Palads Bio i Frederikshavn, Læs og se forfilm.

MEN bemærk at FUF-billetterne er til Frederikshavn Teaterforenings forestilling i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Læs VITELLO omtalen. 

TAK for din indsats og interesse for børne og ungdomsarbejdet under FUF. God fornøjelse, god oplevelse og rigtig god weekend. Deltag nu i konkurrencen om dine billetter, du får dem fremsendt indenfor 36 timer. Står der ”0” ud for antal, er alle billetter desværre allerede udloddet  Vær hurtig og klik.

 

Har I tilmeldt Jer arrangementet d.12/2 med kultur og fritidsudvalget omtalt her.

HUSK sidste frist er 2/2 altså i dag. 

 

Nyhedsbrev

Kontakt FUF

Webmaster
Alif Kracht
Vendssyselgade 21 2 tv,
9000 Aalborg
Mobil 21279330
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

WebBureau ITTP